Et hoved, der sidder fast i et kloakdæksel. Ben, der er viklet ind i hinanden efter parring. Eller et gevir, der sidder fast i et fodboldmål.
Ligesom mennesker kan dyr i naturen også komme til skade eller få rodet sig ud i situationer, hvor de har brug for hjælp til at komme videre.
Dyrenes Beskyttelse har for BT samlet nogle af sidste års mest mærkværdige redninger, som du kan se øverst i videoen og læse mere om herunder.
Hver dag modtager Dyrenes Vagtcentral, der er en del af Dyrenes Beskyttelse, mere end 300 opkald fra bekymrede og observante borgere, som står med et dyr i nød, kender til en vanrøgtssag eller på anden vis har brug for råd om håndtering af dyr.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det oftest henvendelser om de større dyr, som borgerne ringer ind med. Ca. 9.000 henvendelser drejer sig om hjortearter og ca. 2.500 om svaner i nød.
Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse, forklarer, at hvis man ser et dyr, der ser ud som om, det har brug for hjælp, er det altid en god ide at ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812.
»Hvis en fugl f.eks. ikke flyver sin vej, når man kommer i nærheden af den, så er det tit et tegn på, at der er noget galt, eller hvis man kan se blod eller en brækket vinge.«
Hvis dyret sidder fast eller er fanget et sted, hvor det ikke selv kan komme ud, opfordrer han også borgerne til at ringe til Dyrenes Vagtcentral.
Vagtcentralen vil vurdere, om der skal rykkes ud, ingenting skal gøres, eller om der kan gives vejledning over telefonen.
For nogle dyr kan borgerne sagtens selv hjælpe, mens der er andre, man bestemt ikke skal håndtere selv.
»Folk er tit bange for at hjælpe svaner, men svaner er totalt ufarlige,« fortæller Michael Carlsen.
»Til gengæld får jeg lidt dårlige nerver, når vi får billeder ind på vagtcentralen af folk, der sidder med hånden på en fiskehejre, der er kommet til skade. Selv om den er meget mindre end en svane, så er den udstyret med et meget, meget voldsomt stikvåben, nemlig dens næb. Og den kan slynge det frem med meget stor hastighed. Den kan uden problemer trænge gennem hud, og der er stor risiko for at miste øjne og andre kropsdele,« advarer Michael Carlsen.
Man skal desuden holde sig fra selv at hjælpe hjorte, rovfugle og ugler. Generelt gælder det alt med store klør eller spidse næb, lyder det fra biologen.
Men det er ikke altid, dyrene har brug for hjælp.
»Om vinteren får vi mange opkald fra folk, der er bekymret, fordi de finder harekillinger, der ligger og trykker sig ned mod jorden. Men det gør de jo bare fordi, det er deres forsvar, når et eller andet truer dem. Her er altså ikke brug for hjælp,« forklarer Michael Carlsen.
Er man i tvivl, er det bedre at ringe til vagtcentralen for en sikkerheds skyld.
De mest mærkværdige dyreredninger
En forbipasserende ringer ind til Dyrenes Vagtcentral og fortæller, at stæren har siddet fast der hele dagen. Hvordan den er endt der, vides ikke.
Dækslet var rustet fast, så redderen måtte tage belægningen op rundt om for at kunne løfte dækslet op. Fuglen fløj efterfølgende uskadt sin vej.
Hvor: Kliplev, maj 2017
Borgeren, der har ringet, bliver via telefonen vejledt til sammen med en nabo at løfte stolen, så svanen kan komme fri. Svanen har fået en hudafskrabning på venstre vinge og bløder lidt. Svanen kan dog sagtens baske med vingerne og bliver genudsat ved en lokal golfbane.
Hvor: Køge, oktober 2017
En borger ringer til Dyrenes Vagtcentral, og nogle schweisshundefører (jægerere, der er uddannet til at løse eftersøgninger af nødstedt klovbærende vildt. bl.a hjorte, rådyr, red.) kommer og hjælper hjorten med at få sit gevir fri af målet. Hjorten kunne derefter løbe uskadt derfra.
Hvor: Lolland, marts 2017
En borger finder dem liggende på vejen, og der bliver tilkaldt hjælp. Det lykkes dog de to fugle selv at komme fri og på vingerne igen.
Hvor: Herlev, juni 2017
