Kronprins Christian skal have sine egne årpenge, og dronning Margrethes beløb skal justeres.
I en pressemeddelelse fra Statsministeriet står det nu klart, hvor meget de kongelige står til at skulle have i apanage efter tronskiftet, hvis forslaget stemmes igennem i Folketinget.
Som noget nyt er kronprins Christian kommet på lønningslisten, og han skal have 7.000.000 kroner årligt, når han stifter egen husholdning.
Der er derfor tale om en 'hvilende lov', og Kronprinsen får derfor ikke pengene lige med det samme.
Kronprinsen skal bruge apangen på at aflønne det hof, der skal hjælpe kronprins Christian med at gennemføre de opgaver, han har som kronprins.
'Niveauet for årpenge er fastsat med henblik på at etablere en hofstat til kronprinsen, som skal understøtte kronprinsens varetagelse af officielle, herunder statsretlige, opgaver, bl.a. som regent i kongens fravær, og kronprinsens repræsentative funktioner. Hofstaten vil blive sammensat af personale til varetagelse af de nødvendige funktioner, herunder navnlig sekretærbistand, betjening, køkken og transport,' lyder det i forslaget.
Tidligere har kongehuset meldt ud, at den daværende prins Christian trods sine 18 år først skulle modtage apanage, når han var færdig med sine studier - eller hvis han blev kronprins.
Det blev kronprins Christian så med tronskiftet, så derfor har regeringen nu valgt at sende forslaget om apangen til Kronprinsen ud.
'Det foreslås, at loven sættes i kraft efter statsministerens nærmere bestemmelse. Det forudsættes, at loven sættes i kraft, når kronprins Christian etablerer egen husholdning, hvorefter udbetalingen af årpenge til kronprins Christian vil begynde. Ved ikrafttræden af loven vil statsydelsen til kong Frederik blive nedsat med 4.000.000 kr. årligt, jf. herved det samtidig fremsatte forslag til lov om kong Frederik den Tiendes civilliste.'
Dronning Margrethe har efter tronskiftet fået færre opgaver, men agerer stadig som rigsforstander, når Kongen ikke kan varetage opgaven som regent ved fx udenlandsbesøg.
I det nye forslag står der, at man vil give dronningen 12 millioner i årpenge om året.
Tidligere har dronning Margrethe fået omkring 7,6 millioner kroner om måneden i apanage.
'Niveauet for årpenge er fastsat med henblik på at sikre, at dronningen kan opretholde et passende hof, som skal understøtte dronningen i fremtidige officielle opgaver. Årpengeniveauet svarer ca. til dronningens hidtidige rammebeløb fra civillisten,' lyder forklaringen på beløbet.
Kong Frederik vil med den nye lov få 122.900.000 millioner om året.
Det beløb skal også dække dronning Mary.
Derudover får kong Frederik også et 'ekstraordinært tilskud' på 28,7 millioner kroner i 2024.
'Med henblik på at sikre, at civillisten har en behørig soliditetsgrad, samt med henblik på at sikre tilstrækkelig kapital til forpligtelser som følge af tronskiftet, herunder rådighedsløn mv. til hoftjenestemænd, der er afskediget i anledning af tronskiftet den 14. januar 2024,' lyder forklaringen.
Prinsesse Benedikte får 1.400.000 kroner om året, hvilket svarer til det beløb, hun fik under dronning Margrethe som regent.
I alt stiger udgifterne til Kongehuset stiger fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner.
Der står også, at Mette Frederiksen har drøftet de nye lønninger med Kongehuset.
Finansminister Nicolai Wammen har tidligere fortalt, at man forventede at udgifterne til Kongehuset ville stige i forbindelse med tronskiftet.
Første behandling af forslaget vil ske 19. april.
Du kan høre meget mere om det danske kongehus i vores podcast 'Kongehuset bag kulissen'.
