De seneste to år er du igen og igen blevet anbefalet at starte din vaskemaskine om natten, fordi det er billigst. 

Men det er fortid. 

En ny tendens viser, at strømmen i stigende grad er billigere i de solrige eftermiddagstimer.

Det oplyser energiselskabet OK i en pressemeddelelse.

Det er blevet billigere at bruge strøm om eftermiddagen.
Det er blevet billigere at bruge strøm om eftermiddagen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge OK's produktchef Troels Skipper er årsagen det stigende antal solceller. 

»Der bliver installeret flere og flere solceller, og det medfører en øget produktion af grøn strøm, hvilket påvirker prisen på el i dagtimerne, når solen skinner,« oplyser han i pressemeddelelsen. 

Han anbefaler, at man bruger den timer, de fleste nye vaskemaskiner er udstyret med, til at vaske om eftermiddagen.

Ligeledes råder han folk til at oplade ens eventuelle elbil mellem klokken 13 og 17, hvor der så er lavest tariffer.   

Det kan dog godt betale sig at holde øje med elpriserne. 

Selvom elprisen ofte er billigst i de lyse dagtimer om sommeren, har vejrforholdene stor indflydelse på elprisen. Derfor anbefaler OK, at man løbende holder øje med elprisen.

Hør B.T.s podcast 'Spar Kassen' her: