En 83-årig kvinde var tirsdag offer for frygtelig ulykke i et privat hjem på Samsø. 

En garageport faldt ned over kvinden, hvorefter en nabo fandt kvinden liggende under garageporten. 

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport. 

Da politi og ambulance ankom til stedet, kunne de ikke hjælpe kvinden, som blev erklæret død på stedet.

Politiet modtog anmeldelsen 16:22, men det er uvist, hvilket tidspunkt på dagen ulykken skete. 

Politiet vurderer, at der ikke er nogen kriminel handling bag.