For anden gang skal den amerikanske skuespillerinde Ashley Tisdale være mor. 

Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun viser et billede af babybulen.

'Vi kan ikke vente til at møde dig,' skriver hun i opslaget.

Skuespillerinden har i forvejen datteren Jupiter på tre år, som hun har sammen med sin mand og komponist, Christopher French. De to har været gift siden 2014.

Også datteren og manden har hun delt billeder af i sit opslag. 

Ashley Tisdale fik sit gennembrud i 2006 med sin rolle som Sharpay Evans i filmserien 'High School Musical'. Derudover blev hun også kendt for sin rolle som Maddie i Zack og Cody-serien 'The Suite Life'.

Hun kastede sig derefter over musik og udgav året efter albummet 'Headstrong', men efter 2009-albummet 'Guilty Pleasure', blev der pludselig stille. 

I ti år udgav hun ikke musik, fordi hun kæmpede med angst og depression.