FC Barcelona-spilleren og 'Hips Don't Lie'-stjernen fortæller, at de altså ikke har slået op, selvom rygterne har floreret i lang tid.

I 2010 blev Shakira og Gerard Piqué kærester og har siden da dannet par, men efter de på det seneste ikke har været til at se på hinandens sociale medier, er rygterne gået vildt for sig. Er de gået fra hinanden?

Hola kan nu fortælle, at parret stadig er sammen, det bekræfter Shakiras manager.

»Alt er det samme,« fortæller manageren til magasinet.

Shakira og Gerard Piqué til Copa del Rey, 2015
Shakira og Gerard Piqué til Copa del Rey, 2015 Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Gerard Piqué har været meget upopulær hos de spanske fodboldfans, efter han på live-tv har vist sin støtte til Catalonien, der forsøger at løsrive sig fra Spanien. Efter fodboldkampen mod Las Palmas, der blev spillet uden tilskuere stillede Piqué sig op med våde øjne og fortalte, at det havde været den hårdeste kamp i hans liv, og han bare ville have den sluttede.

Det har fået tilskuerne til de efterfølgende kampe til at buhe af ham, som du kan læse mere om her:

Shakiras manager siger, at rygterne er kommet for at skade Gerard Piqué yderligere, og der slet ikke er hold i dem. Grunden til at parret ikke har været så offentlige, som de plejer, skyldes, at Shakira er på Turné.

På Gerard Piqués Twitter-profil har han 6. oktober delt en video af Shakira.

Parret har to sønner sammen Milan på fire år og Sasha på to år.

Gerard Piqué med sine sønner Milan og Sasha.
Gerard Piqué med sine sønner Milan og Sasha. Foto: ANDREU DALMAU
Vis mere