Vicepræsidenten for FC Barcelona, ​​Carles Vilarrubi, har ifølge flere spanske medier sagt sin stilling op.

Det skete angiveligt, efter det blev besluttet, at Barcelona og Las Palmas skulle spille kampen uden tilskuere søndag aften. Fraværet af publikum skyldtes krisesituationen i Barcelona, hvor flere borgere er blevet såret. Det kan du læse mere om her:

Men ifølge medier som Sapo Desporto og den spanske radiokanal RAC1 faldt det ikke i god jord hos vicepræsidenten Carles Vilarrubi, der angiveligt har sagt op.

Til det fortæller fodboldklubbens præsident, Josep Maria Bartome, at det ikke har været en nem dag, og der har været problemer blandt lederne.

»Alle har deres meninger, deres meninger. Der vil være tid til at vurdere det. Det er normalt, at vi ikke allesammen er enige, og der er uoverensstemmelser,« siger Josep Maria Bartome til RAC1.

En af grundene til, at FC Barcelona valgte at spille kampen var, at de ville få fratrukket seks point, hvis de ikke mødte op.

Barcelona vandt kampen mod Las Palmas 3-0, men det var til 100.000 tomme tilskuersæder.

Gerard Pique den 9. september
Gerard Pique den 9. september Foto: ALBERT GEA
Vis mere

Det er ikke kun vicepræsidentet, der har reageret efter kampen i dag. FC Barcelonas spiller Gerard Pique blev følelsesladet under pressemødet efter kampen. Hans øjne var tydeligt røde, mens han fortalte, at det som ellers var en god kamp for det spanske hold, var en frygtelig oplevelse.

»Det har været en af de værste professionelle oplevelse, jeg har haft i mit liv. Det har været en meget hård dag,« sagde han til pressemødet.

»De tre point var det mindst vigtige i dag, jeg ville bare have kampen stoppede så hurtigt som muligt,« fortsatte Gerard Pique i følge El Mundo.