Nicklas Bendtner var ikke et billigt køb for Rosenborg, men nu tyder det på, at hans mange mål i klubben har gjort ham alle pengene værd.

I marts købte den norske klub Rosenborg Nicklas Bendtner købt for ni millioner norske kroner svarende til 7,2 millioner danske kroner. Det var et stort beløb for klubben. Men siden da har Bendtner scoret 15 mål og sikret Rosenborg en førsteplads i den norske Eliteserie, hvor der er fem kampe igen om mesterskabet.

Hvis Bendtner fortsætter sin mål-stime, kan det betyde et kæmpe millionbeløb til klubben, da en ny TV-aftale giver 23 millioner norske kroner til det vindende hold i Eliteserien, det skriver det norske medie NRK. På den måde vil Nicklas Bendtner have tjent sig selv hjem flere gange.

 
Zenit Skt. Petersborg vandt 3-1 over Rosenborg BK i 3. spillerunde af gruppespillet i Europa League.
Vis mere

Indtil videre ser det godt ud for klubben, da de fører med 10 point mere end anden pladsen. Søndag skal de spille mod Brann klokken 20, der ligger på en fjerde plads i Eliteserien.

Nicklas Bendnters manager har tidligere sagt til BT Sporten, at Bendtner trives i den norske klub, og den friske luft har gjort ham godt.

Det kan du læse mere om her:

Trænerne i Eliteserien er også helt enige, Bendtner er lige nu den største profil i ligaen.

»Han er en klasseangriber og uden tvivl den største profil i norsk fodbold. Det er klart, at han øger interessen for den norske liga. Det er en meget positiv ting, at han spiller i ligaen, bare han ikke scorer mod os,« siger Lars Nilsen, der er træner for den norske klub Brann.

Læs om de norske træneres mening om Bendtner her: