Wroom.

I forbindelse med den seneste landsholdssamling fik Cristiano Ronaldo alle til at spærre øjnene op.

Han ankom nemlig til spillerhotellet – Four Seasons Hotel i Lissabon – i sin nyeste øse. En Ferrari Daytona SP3.

Det er en bil, som den 39-årige portugiser har smidt 2,4 millioner euro på bordet for. Det svarer til lige godt 18 millioner danske kroner.

Cristiano Ronaldo har dog næppe skullet overveje to gange, om det nu var klogt at poste så mange penge i en endnu en bil. I sin saudiske klub, Al-Nassr, hæver det portugisiske fænomen nemlig en månedsløn på omkring 116 millioner kroner.

Ronaldo er i øvrigt kendt for sin kærlighed til køretøjer. Han havde inden den seneste investering en imponerende bilpark til en værdi af mere end 150 millioner kroner.

Den nye Ferrari har den mest kraftfulde motor, der nogensinde har siddet i en personbil. En 6.5 liter V12-motor, der tager dig fra 0 til 100 kilometer i timen på 2,85 sekunder. Læg dertil 840 hestekræfter.

Det gik dog galt for Ronaldo, efter at han havde parkeret øsen. Her tog han sammen med resten af det portugisiske landshold til den slovenske hovedstad Ljubljana og tabte 0-2 til Danmarks modstandere i den første EM-gruppekamp.