På det seneste har Anders Hemmingsen fået flere tip fra borgere i Charlottenlund, der har undret sig over, at der på en ellers stilfærdig vej i byen ligger to forretninger, der ser mere eller mindre ens udefra.

Det drejer sig om to systuer, der begge har skrevet 'Syning og rep. på facadevinduet. Og ikke nok med, at de to forretninger har næsten samme tekst på vinduet - de har også samme skrifttype.

Men det er faktisk to vidt forskellige forretninger, og den ene indehaver, Lis Aarestrup, har set sig nødsaget til at imødegå forvirringen ved at skrive '(naboen er ikke os)' på sin rude.

Anders Hemmingsen er taget til Charlottenlund for at finde ud af, hvad historien egentlig er bag den stille og lidt skøre nabokrig på den stille forstadsvej i Charlottenlund.