Jesper Wildenrath, 42, kan med sit job som special-pædagog og en årsindkomst på omkring 380.000 se frem til en ekstra plovmand hver måned, hvis regeringens fremlagte skatteudspil træder i kraft.
Men på trods af den ekstra gevinst i privatøkonomien er det dog ikke et forslag, han byder kært velkommen.
»Det er jo kun 500 kroner om måneden, og det er næsten kun til snold. Det batter ikke noget i forhold til min privatøkonomi - i forhold til hvad jeg ser, at pengene kunne blive brugt til,« siger Jesper Wildenrath.
Tirsdag fremlagde regeringen deres nye skatteudspil, hvor det fremgår, at regeringen vil komme med skattelettelser for 23 milliarder kroner om året. For en LO-ansat med en årlig indkomst på 361.000 kroner, vil det ifølge regeringen betyde en stigning i rådighedsbeløbet på 6.400 kroner på årsbasis, mens det for en direktør med en årsindkomst på 1.045.000 kroner, ville betyde en lettelse på 26.700 kroner om året.
Det ekstra rådighedsbeløb på 6.400 kroner er ikke noget, der ville få Jesper Wildenrath til at klappe i hænderne, eller have den store betydning for familiens daglige økonomi. I stedet så han hellere, at man i droppede skattelettelser og brugte pengene på at få ekstra hænder ud i samfundet.
»I forhold til flere pædagoger i daginstitutionerne til børnene, så kan jeg sagtens undvære de 500 kroner. Det betyder intet i forhold til de børn, som jeg ser, og nu har jeg været i det her fag i 15 år,« siger Jesper Wildenrath.
Generelt er niveauet for skattelettelserne, set med Jespers øjne, for små til at have en betydning for den enkelte, selvom han indrømmer, at han ikke kan vurdere om de, der scorer mest i rådighedsbeløbet, vil sætte pris på skattelettelserne:
»Jeg har lidt svært ved at se, om 30.000 er meget for en direktør, jeg har aldrig været i nærheden af at tjene en million. Jeg tror, at det ville hjælpe, hvis man fik mere styr på vores samfund, så der var flere, der kunne komme ud og bidrage i samfundet i stedet for, at vi hele tiden skal have hjælp af samfundet.«
