Det er ikke en pludselig indskydelse af godhed, når Vladimir Putin donerer 200 millioner ton hvede til seks afrikanske lande. 

Sådan lyder vurderingen fra den norske Rusland-ekspert og forsker ved OsloMet Jørn Holm-Hansen til det norske medie Dagbladet

Burkina Faso, Zimbabwe, Mali, Somalia, Den centralafrikanske republik og Eritrea er de seks heldige modtagere af Putins korn. 

»Det er ikke en pludselig humanisme, der er dukket op i Kreml. Det er et ønske om at blive mødt med velvilje i disse lande og at beholde dem som støtter – eller i hvert forhindre, at de bliver modstandere og stemmer imod dem i FN,« siger han. 

Ifølge ham skal korndonationen ses i lyset af Ruslands seneste engagement på det afrikanske kontinent. 

Den seneste tid har man blandt andet leveret våben, sikkerhedsbistand og russisk sponsorerede skønhedskonkurrencer. 

Alt sammen for at sikre sig et tættere bånd til de afrikanske lande. 

Ifølge eksperten er Ruslands strategi dog ikke langt fra, hvordan vesten opererer i Afrika. 

Også her anser man de afrikanske lande for ikke at kunne brødføde sin befolkning, og sender derfor humanitær hjælp.