Når tyrkerne 14. maj skal til stemmeurnerne, ser det for øjeblikket ud til, at præsident Recep Erdogan kan miste posten som præsident.
Det skriver VG.
»Erdogan er bagud i forhold til oppositionens kandidat (Kemal Kiliçdaroglu, red.) til præsidentposten, men oppositionens koalition ligger bag Erdogans koalition i målingerne til parlamentsvalget. Det kan blive kaotisk, uanset hvad der sker,« siger Wolfango Piccoli fra det internationale rådgivningsfirma Teneo og ekspert i Tyrkiet, til det norske medie.
Erdogan er, siden han indtog præsidentposten i 2014, blevet mere og mere upopulær i både USA og i Europa.
Det er især sket efter, at Erdogan blev udsat for et kupforsøg i 2016, hvor det tyrkiske militær forsøgte at tage magten i landet.
Det mislykkedes, og Erdogan reagerede ved at stramme grebet om tyrkerne. Blandt andet ved at lukke flere uafhængige medier og tilbageholde tyrkiske borgere, som politisk var uenige med Erdogan.
I forbindelse med indlemmelsen af Sverige og Finland i NATO har Erdogan også tøvet med at godkende Sveriges optagelse i NATO, da han mente, at Sverige holdt hånden over derboende medlemmer af den kurdiske gruppe PKK, som Tyrkiet betragter som en terrorgruppe.
Erdogan har desuden givet udtryk for, at det var en imam ved navn Fethullah Gülen, som orkestrerede kupforsøget mod Erdogan i 2016. Balladen er så, at Gülen har boet i eksil i USA i mere end 20 år, og USA nægter at udlevere ham.
Wolfango Piccoli forklarer til VG, at hvis Erdogan taber med en meget lille margin, så kan Tyrkiet gå en utryg og usikker fremtid i møde. Ifølge VG kalder Erdogans partifæller allerede valget for et led i et amerikansk styret kupforsøg.
Erdogan blev en person, som man talte ivrigt om i de vestlige lande, da han i 2021 var vært for at topmøde, hvor blandt andre formanden for EU-Kommissionen, Ursula van der Leyen, var til stede.
Men der var ikke sat en stol frem til hende, da parterne skulle sætte sig foran pressens kameraer. Angivelig fordi hun var kvinde. Hun måtte derfor sætte sig i en sofa i nærheden.
Mere end 50.000 tyrkere mistede livet i et voldsomt jordskælv i februar, og befolkningen rettede en stor del af deres vrede mod Erdogan.
Præsidenten fik kritik for dårlig håndtering af redningsindsatsen, men også fordi myndighederne ikke har levet op til krav om jordskælvssikring, som ellers blev strammet i 1999.
Omvendt har Erdogan beklaget og forsøgt at kommunikere, at han vil være den bedst egnede til at genopbygge landet efter katastrofen.
