Tre personer var søndag aften involveret i et færdselsuheld på Viborgvej i Randers. 

En 60-årig mand er afgået ved døden, skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X. 

De pårørende til den 60-årige mand er underrettet, skriver de videre. 

Tidligere søndag aften skrev politiet om uheldet, som også fik dem til at spærre vejen for færdsel i begge retninger. 

I den forbindelse fortalte fortalte vagchef Anders Kragh Madsen til Ritzau, at der var tale om et alvorligt færdselsuheld. 

Der er nu åbent for færdsel i begge retninger.