En mørk kjole, et dybt blik fra dronning Mary og en smilende kong Frederik.

Sådan ser Kongeparret ud på deres første officielle portræt som regentpar. Kongehusekspert peger på, at der særligt er én detalje, som man bør bemærke.

På det nye billede, der er taget af fotograf Steen Evald, og hvor kongeparret er fotograferet i den Grønne Sal på Christiansborg Slot, holder kongeparret ikke i hånd. Til gengæld står de meget tæt.

Og det er værd at notere sig, mener historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen.

Her ses hvor tæt Kongeparret står på det nye billede.
Her ses hvor tæt Kongeparret står på det nye billede. Foto: Steen Evald, Kongehuset
Vis mere

»De holder ikke i hånden, men er samtidig rykket helt tæt på hinanden, og man har simpelthen udnyttet, at de næsten er lige høje, så deres hænder næsten er på niveau,« siger han og tilføjer, at også Kongeparrets fremtoning er interessant.

»Der er gjort meget for, at de ligner hinanden. Hun har fået en mørk kjole på, ligesom hans uniform er mørk, og de står meget tæt. Det er en understregning af, at de er et par,« siger han.

Sebastian Olden -Jørgensen mener derfor, at billedet skal symbolisere, at Danmark har fået et kongepar, der er så godt som ligestillede, og som skal lede landet sammen.

»Det viser, at det er et fælles projekt, at de er et kongepar. Og at de er så meget på niveau, som man kan blive,« siger han og tilføjer:

Kong Frederik har også fået et billede, hvor kun han er på.
Kong Frederik har også fået et billede, hvor kun han er på. Foto: Steen Evald, Kongehuset
Vis mere

»Det viser, at det er et partnerskab. Det er kongen og dronningen side om side.«

Ser man på tidligere officielle billeder af Kongeparret, da de var kronprinspar, så er der på flere billeder en mere fysisk kontakt, hvor den daværende kronprinsesse Mary aktivt holder den daværende kronprins Frederik om armen.

Lignende har man også set på flere officielle billeder af dronning Margrethe med prins Henrik.

Ifølge Sebastian Olden-Jørgensen er det formentlig et aktiv valg, at man ikke har ønsket at parret skulle have for meget fysisk kontakt på billedet.

Og et officielt billede af dronning Mary blev det også til.
Og et officielt billede af dronning Mary blev det også til. Foto: Steen Evald, Kongehuset
Vis mere

»De tidligere billeder, hvor der er en fysisk forbindelse, der rykker parret og parforholdet i front, mens her hvor de står selvstændigt og ser så ens ud og er så meget i niveau, der er det et forsøg på at skildre kongen og dronningen som noget nær ligestillet.«

»Det her billede handler om Kongeparret, om Kongen og dronningen, og ikke om Frederik og Mary,« siger han og afslutter med ros til billedet.

»Det er et virkelig flot og godt billede af dem begge, og det er genkendeligt. Og så er det med en neutral baggrund. Det er ikke en baggrund, der tager opmærksomheden fra de to – men en flot og paladsagtig baggrund.«

Herunder ses et billede af det tidligere Kronprinspar, som blev udsendt for anledning af daværende kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag.