Hvis regeringen gennemfører sine planer om at droppe store bededag, vil det betyde, at mange offentligt ansatte vil miste deres arbejde.
Det forklarer flere af de økonomiske vismænd til Berlingske.
»Alle ansatte vil skulle arbejde en dag mere, og man må forvente, at de også skal have løn for den dag. Det betyder, at antallet af offentlige arbejdstimer stiger med lige knap 0,5 procent. Og hvis der ikke kommer væsentlig flere offentlige opgaver, hvilket jeg har svært ved at se, der skulle komme de fleste steder, skal man have færre offentligt ansatte,« siger Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka, til Berlingske.
Berlingske skriver, at 0,5 procent af den offentlige arbejdsstyrke svarer til 4.350 personer, men Ulrik Beck påpeger dog, at der også kan spares andre steder end lønnen.
Også overvismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer uddyber til Berlingske, at der vil komme færre offentligt ansatte.
Michael Svarer forklarer samtidig, at de offentligt ansatte, der så er tilbage, kommer til at arbejde mere.
Vismændene forklarer, at hele præmissen for afskaffelsen af store bededag er, at den skal sikre et yderligere provenu til statskassen. Regeringen har, siden ideen opstod, vaklet lidt mellem, om pengene skulle bruges til at øge forsvarsbudgettet, klimaet og/eller psykiatrien.
Hvis danskerne skal arbejde en dag ekstra, vil antallet af arbejdstimer i det offentlige stige. Samtidigt har regeringen forklaret, at de offentligt ansatte skal kompenseres for deres ekstra arbejdsindsats.
Carl-Johan Dalsgaard forklarer til Berlingske, at den eneste måde, der så kan skabes en gevinst for statskassen, er, hvis der bliver færre offentligt ansatte.
Han forklarer desuden, at over tid vil de ansatte tilpasse sig den ekstra arbejdstid ved at arbejde mindre eller trække sig tilbage tidligere.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ikke reageret på Berlingskes henvendelser.
