»Regeringen får nu kritik fra begge sider af Folketingssalen for ikke at have gennemtænkt planerne for at afskaffe store bededag på skoleområdet.
Børne- og Undervisningsministeriet har nemlig meldt ud til Jyllands-Posten, at børn i grundskolen ikke skal møde en ekstra dag i skole, når regeringen afskaffer store bededag, selvom lærerne skal.
Det møder kritik fra oppositionen.
Karina Adsbøl, undervisningsordfører for Danmarksdemokraterne, mener, at regeringen ikke har tænkt sig ordentligt om.
»Regeringens forslag virker så uigennemtænkt, som noget kan være. Man kører både befolkningen og erhvervslivet over,« siger hun og tilføjer:
»Når børnene åbenbart ikke skal i skole, men forældrene skal, så er der jo mange, der får et pasningsbehov. Hvem skal passe deres børn? Det skal der også afsættes penge til.«
Den kritik deler undervisningsordfører fra Nye Borgerlige Lars Boje Mathiesen, der selv er forhenværende folkeskolelærer.
»Der er efterhånden ikke noget i denne bededagsfarce, som kan overraske mere.«
Også Victoria Veláquez, der er undervisningsordfører for Enhedslisten, mener, at det er et udtryk for, at regeringen ikke helt har gennemtænkt afskaffelsen af helligdagen.
»Det bekræfter jo bare, at der er mange ting i det her lovforslag, som regeringen ikke har tænkt til ende, og det er endnu et argument for, at vi måske skal slå lidt koldt vand i blodet og rent faktisk lytte til parterne,« siger hun.
»I debatten lyder det, at vi nærmest skal være taknemmelige for, at lærerne får mere arbejdstid. Men come on.«
Tror du, at undervisningen bliver bedre af, at lærerne får en ekstra dag til at forberede sig i?
»Nej. Jeg synes, at det er spin fra regeringens side, når de prøver at få det til at lyde som om, det er en gave, og at vi ikke har forstået, at det rent faktisk er en gave. Særligt når det kan betyde, at der kommer besparelser på folkeskoleområdet.«
De individuelle kommuner har dog mulighed for at rykke rundt på undervisningen, så børnene ikke lige præcis skal holde fri på store bededag. I stedet kunne den ekstra fridag for børnene lægges et andet sted, for eksempel i forlængelse af sommer- eller juleferie.
I Jyllands-Postens artikel fortalte formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, at han frygtede for konsekvenserne ved, at lærerne skal arbejde en dag ekstra.
For med lovforslaget om at afskaffe store bededag vil regeringen give en lønforhøjelse til lønmodtagerne på 0,45 procent.
Samtidig vil regeringen ikke poste flere penge i folkeskoleområdet, så pengene til lønforhøjelsen skal findes i de nuværende budgetter.
»Når der ikke afsættes flere penge til lærernes løn, så må besparelserne jo findes andre steder i undervisningen,« forklarer Lars Boje Mathiesen.
Det er en kritik, som Victoria Veláquez er enig i. Og baglandet i Enhedslisten frygter, at det vil få konsekvenser for folkeskolen.
»Vores byrådsmedlemmer frygter, at der kommer skolelukninger, fordi økonomien er så dårlig, som den er,« fortæller Victoria Veláquez.
Til B.T. skriver Børne- og Undervisningsminsiteriet følgende:
»Det fremsatte lovforslag vil sikre, at store bededag bliver en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge heraf, får et løntillæg for det ekstra arbejde. Det er op til en lokal beslutning, hvordan den forøgede arbejdstid i form af en ekstra hverdag disponeres, men ministeriet kan ikke genkende, at det skulle kunne føre til skolelukninger.«
»Afskaffelsen af store bededag ændrer ikke på de lovbestemte krav til timetal pr. klassetrin, som alt andet lige må være en parameter for, at den nuværende kvalitet i undervisningen videreføres.«
»Generelt vil et øget arbejdsudbud, som følge af, at alle arbejder en ekstra dag, føre til flere lærerressourcer til undervisning i folkeskolen, hvilket vil bidrage til at afhjælpe lærermanglen i folkeskolen.«
