Finansministeriets samlede regnestykke for afskaffelsen af store bededag viser sig nu at rumme yderligere usikkerhed.
Finansministeriet har nemlig slet ikke medtaget det forventede tab af indtægter fra danske hoteller, cafeer, restauranter og turistattraktioner, når danskerne ikke længere tager på store bededags-ferie.
Det erkender Finansministeriet overfor B.T. som forklarer, at de ganske enkelt ikke kan forudsige den del af regnestykket.
»Med hensyn til fx. hotel- og restaurationsbranchen er det ikke åbenlyst, i hvilket omfang afskaffelsen af store bededag berører deres samlede indtægtsgrundlag,« skriver Finansministeriet i en mail til B.T..
Finansministeriet forklarer, at man for eksempel kan forestille sig, at afskaffelsen af store bededag kan give »mere mulighed for andre aktiviteter som konferencer og møder,« hvis der omvendt sker et fald på hoteller og forlystelsesparker.
I interesseorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) er man kritisk overfor, at Finansministeriet ikke har regnet på indtægtstabet.
»Det er ærgerligt. Det skaber selvfølgelig stor usikkerhed om Finansministeriets regnestykke,« siger Freja Brandhøj, politisk direktør i DRC, som fortsætter:
»Jeg kan ikke se andet end, at staten taber penge på vores område, da det er en af landets største brancher. Vores medlemmer står til at miste stor indtjening den dag,« siger Freja Brandhøj, som dog medgiver, at DRC ikke har konkrete beregninger på det mulige indtægtstab, da det kan være svært at regne på.
DRC foreslår i stedet, at man i stedet afskaffer en anden helligdag, som ville betyde et mindre indtægtstab.
Jakob Brandt, direktør i SMVdanmark, mener, det vil skabe mindre provenutab at afskaffe 2. pinsedag fremfor store bededag.
»Der er flere aktiviteter på store bededag end på 2. pinsedag. Der er simpelthen mere fest og farver på en fredag end en mandag,« siger han.
Ifølge regeringen vil afskaffelsen af en helligdag øge arbejdsudbuddet med omkring 8500 fuldtidspersoner.
Forøgelsen vil ifølge regeringen være permanent og give i omegnen af tre milliarder kroner ekstra i statskassen årligt.
Men regnestykket har fået kritik fra flere topøkonomer, der ikke vurderer, at den ekstra arbejdsdag vil skabe en varig effekt.
Heriblandt overvismand Carl Johan-Dahlgaard:
»Det er klart, at her og nu kan det godt have en effekt. Men gradvist vil man se, at vi hver især tilpasser os, så man får den arbejdstid, man ønsker,« siger han til Jyllands-Posten.
Hele dansk brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet havde før corona en årlig omsætning på 17 milliarder.
