Flere af de partier, der nu ophæver de gældende clearingaftaler til afstemning om store bededag, forklarer, at det handler om at stille regeringen til ansvar for en beslutning, som ingen af regeringens partier gik til valg på.
»Vi synes det er rimeligt, når regeringen kommer som en tyv om natten og fjerner en helligdag. Så skal de stå til ansvar over for danskerne og ikke gemme sig bag en clearingaftale,« siger Nye Borgerliges partiformand Lars Boje Mathiesen, som fortsætter:
»Det her er et meget stort politisk spørgsmål, som betyder meget for danskerne, og hverken Moderaterne, Venstre eller Socialdemokratiet er gået til valg på det her. Derfor synes vi, at det er rimeligt at danskerne finder ud af, præcis hvem der stemmer for og imod her. Så ved borgerne det, næste gang de skal ned og stemme,« siger Lars Boje Mathiesen.
Hos Enhedslisten lyder samme toner.
»Det blev ikke varslet før valget, og derfor mener jeg ikke, at de partier skal have lov til at dukke sig. Jeg mener, at hver enkelt folketingsmedlem må stå på mål for det her. Ifølge Grundloven er de kun bundet af deres egen overbevisning, og så må vi jo teste den overbevisning,« siger Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen, som fortsætter:
»Man kan jo godt nogle gange se folketingsmedlemmer dukke sig. Få en clearing, og så sige bagefter, jamen jeg stemte jo heller ikke, og jeg synes heller ikke, det var en god idé. Og så billigt skal man ikke have lov til at slippe,« siger hun.
Fem partier har lørdag sendt en pressemeddelelse ud om, at de vil ophæve de særlige clearingsaftaler, som der normalt er i Folketinget, når der skal stemmes i salen om nye lovforslag.
Partierne har normalt særlige aftaler om afstemningerne, så det ikke er nødvendigt for alle medlemmer af Folketinget at være til stede i salen, når der skal stemmes. Man kan sende færre medlemmer af sted, når bare det parlamentariske styrkeforhold afspejles korrekt.
Clearingaftalerne betyder, at folketingsmedlemmerne har mulighed for at passe deres politiske arbejde i for eksempel udvalgene eller tage på rejser til udlandet.
Men nu tvinger de fem partier – Enhedslisten, SF, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti – altså regeringen til at stille med betydeligt flere folketingsmedlemmer i salen, hvis ikke dem alle.
Lars Boje Mathiesen forklarer, at grebet med at ophæve de uskrevne clearingaftaler ikke er et greb, som partierne har til hensigt at bruge til hvad som helst:
»Det er ikke et redskab, som man skal bruge ofte, da vi jo også har respekt for det parlamentariske arbejde. Når vi gør det, så er det, fordi et overvældende flertal af danskerne er imod det her og vi mener de har ret til at se, præcist hvem der stemmer hvad. Det er ikke noget vi gør for at drille. Det er af hensyn til danskerne,« siger Lars Boje Mathiesen.
