Det kolde, våde og blæsende februarvejr tager danskernes rejselyst et nøk opad. 

Trods stigende renter rejser vi som aldrig før. 

Det oplyser rejseselskabet Amisol Travel i en pressemeddelelse på baggrund af nye tal. 

I januar og december har selskabet set 82 procent flere bookinger af ferier, end det var gældende sidste vinter. 

Det får Amisol Travel til konkludere, at vejret må have en finger med i spillet. 

»Med vinterens frostgrader havde vi forudset mange bookinger, men vi er overrasket over, hvor stor stigningen reelt er, ikke mindst rentestigningerne taget i betragtning, også i februars vinterferieuger,« siger rejseselskabets direktør, Lis Vogelius. 

Hun påpeger, at størstedelen af de rejsende vælger destinationer med solgaranti og nævner i den sammenhæng Egypten. 

Ifølge hende passer det bedre til danskernes soltemperament end for eksempel den spanske ferieø, Gran Canaria. 

I det hele taget ser det ud til, at danskerne er vilde med sommerferie i udlandet frem for herhjemme.

Tilbage i januar lød det fra rejselskabet TUI, at man havde solgt 22 procent flere rejser sammenlignet med sidste år.

Og typisk er det børnefamilier, der er hurtigst ude med at sikre sommerferieplanerne med fly og hotel, skal man tro selskabet.

Men sommerferien kan være en dyr omgang. Heldigvis findes der smarte sparetricks.

Du kan tilmed skære voldsomme procenter af prisen for din næste ferie.

Læs artiklen her på bt.dk om selskabernes egne 'insider-tips' til at komme markant billigere afsted.