Et mindre færdselsuheld udviklede sig dramatisk i Aarhus onsdag aften.

Det skriver Østjyllands Politi på X.

Det skete i krydset Randersvej/Hasleringvej klokken 23.24.

Politiet skriver, at der i den forbindelse opstod tumult.

En person skulle anholdes, men denne tog fat i en betjent, og dermed udviklede situationen sig til vold mod tjenestemand.

En anden person forsøgte nu at befri den anholdte mand.

Han blev derfor også anholdt.

'De sidder til afhøring og afrusning på Aarhus politistation', skriver politiet.