Hvad blev der af de ikoniske landsholdsspillere, som plaffede mål ind på samlebånd og gjorde herrehåndbold til noget, hele Danmark pludselig holdt af?
Med B.T.s STJERNE-STAFET tager vi under EM temperaturen på legenderne. I dag er stafetten nået til den pensionerede højre back Morten Bjerre, der nåede 185 landskampe for Danmark.
Hvad bruger du din tid på i dag?
»Jeg arbejder med mennesker med autisme og har gjort det siden, jeg stoppede med Nikolaj Jacobsen i Aalborg Håndbold i 2013. Jeg havde lyst til at prøve noget andet, bestemme over min egen tid og tage på ferie, når jeg havde lyst. Ikke at skulle bruge hver weekend på kampe og træninger. Efter ti år er jeg lige stoppet i mit arbejde som leder. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lave nu. Jeg har lige noget tid til at tænke.«
Hvem taler du stadig med af de gamle stjerner?
»Der er en hel del. Vi er en gruppe på 14-15 stykker, der stadig holder sammen og mødes til julefrokost hvert år. Vi havde lavet en investeringsforening, så vi havde incitament for at mødes. Det var der ikke så stor opbakning til, så vi afsluttede det, og så har vi bare fundet sammen.«
»Den julefrokost er en af de sammenkomster, jeg glæder mig mest til på året. Det er de samme historier, og det samme, vi snakker om, men sammenholdet er der. Der er mange af dem, jeg ikke ser hele året, så derfor glæder man sig endnu mere. Vi ryger direkte ind i de roller, vi havde før. Det er det, der er hyggeligt.«
Håndbolden har ændret sig meget! Hvad var bedst ved 'de gamle dage'?
»Den helt store forskel er, at de vinder noget, og det gjorde vi ikke i 90erne. Jeg ved ikke andet, end at man har noget mere succes nu, og man vinder. Det er den helt store forskel.«
Hvad er dit vildeste eller mest mærkelige landsholdsminde?
»Det er svært at sige, men det er nok oplevelser, man har fået, qua vi ikke har vundet så meget. Jeg har vundet bronze i 2004, men det er de oplevelser og sammenhold, man har fået. Det er også det, der føder alle vores sammenkomster. Det er de oplevelser, man kan se tilbage på. Det var en dejlig tid.«
Hvilken holdkammerat overraskede dig allermest – på godt eller ondt?
»Nikolaj Jacobsen har jeg haft et helt specielt forhold til i mange år. Vores børn er vokset op sammen, og vi spillede sammen i Kiel og Viborg. Han var den bedste venstre fløj, og det kan man stadig se – han vil jo vinde. Det er ikke kun i håndbold, det er i al sport, vi laver. Nogle gange kan han også være irriterende, for selvom man er ude at hygge sig, så skal der vindes.«
Hvem var den største bisse at spille imod?
»Dem var der nogle stykker af. To, som var nogle rigtige svin, det var Lars Krogh Jeppesen og Joachim Boldsen. Jeg rykkede fra Kiel til Flensburg, og de spillede i Flensburg. Der fik man traktoren og den lange, tynde at mærke. De var nogle svin. Der var også nogle tyske forsvarsspillere, hvor det gjorde ondt. Den hårdeste tackling, jeg nogensinde har fået, var af Torsten Laen, men han var ikke noget svin.«
Vinder Danmark EM?
»Ja, det tror jeg. Der er så mange spillere, han kan benytte sig af, som har niveau. Det ser man også sidste år til VM, hvor Rasmus Lauge og Mads Mensah, som ikke har spillet så meget, kommer ind og egentlig afgør finalen. Det så man også i åbningskampen med Lauge, der kommer ind og får styr på det.«
Har du et godt råd til de unge gutter i dag?
»Det er en af de største oplevelser, man får gennem livet. Det er bare om at suge til sig og fortsætte så længe, man kan, for på et tidspunkt er det slut. Sug til jer, få trænet og vind det, for det giver så mange fede oplevelser.«
Kristian 'Nøller' Asmussen spørger, hvorfor du er den dårligste til padel? Han mener ikke, at du kan ikke bevæge dig.
»Nu er det jo sådan, at vi lige har haft julefrokost, og der spillede vi padel. Der er det lidt spøjst, han siger det. Jeg mindes, han tabte og var den klart dårligste. Vi havde rangeret det i bane 1, 2 og 3, hvor bane 1 var den dårligste – og der spillede 'Nøller'. Det undrer mig, at han siger det.«
Hvilken tidligere spiller skal vi sende stafetten videre til – og har du et drillespørgsmål til ham?
»Kristian Gjessing. Har du stadig den autograf, du fik af mig, da du var yngre, og det billede du gerne ville have taget med mig?«
