I efteråret overraskede den danske medicinalproducent ALK-Abelló positivt, men det seneste kvartalsregnskab indeholder kedeligt nyt for medarbejderne.

For ALK står foran en lang række afskedigelser, skriver mediet Medwatch.

Helt præcist står 125 medarbejdere foran at skulle forlade deres stilling – enten ved afskedigelser eller naturlig afgang, fremgår det.

Det er omkring fire procent af ALKs nuværende arbejdsstyrke på over 2800 ansatte.

Det danske medicinalselskab gør det for at frigøre hele 250 millioner kroner i 2025, som efter planen skal delvist geninvesteres i strategiske vækstinitiativer, lyder det.

ALK, der er specialiseret i allergimedicin, overraskede investorerne med torsdagens kvartalsregnskab og opjustering af forventningerne til året. Det kan du læse mere om her.

Virksomheden omsatte for 1,351 millioner kroner i første kvartal.

ALK skiftede i sommeren 2023 ud i toppen, da Peter Halling overtog topchefstillingen.