I en ny serie tjekker B.T. de kendtes forhold til hestekræfter. 

I denne uge kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, som elsker store biler og er blevet sygeligt bange for duer af en helt særlig grund.

Mit forhold til biler er …

»Jeg elsker min bil. Det kan godt være at det er en jydeting, men for mig er min bil frihed til at gøre lige, hvad jeg vil.«

»Jeg bruger den ikke særlig tit, for jeg bor i København og cykler sgu da rundt til det meste. Så jeg kunne nok klare mig uden en bil, med at tage en taxa eller en GoMore i stedet.«

»Men det kan jeg fandeme ikke, for jeg skal kunne stå op midt om natten og tage min bil. Være fucking fri til at gøre, hvad jeg vil.«

Da jeg tog kørekort …

»Var jeg virkelig dårlig til at køre bil. Jeg var 19 år og skulle flytte til udlandet få dage efter min køreprøve, hvilket jeg fortalte til kørelæreren.«

»Jeg syntes jo, at det gik skide godt, mens han syntes, at jeg var noget sjappet i det.«

»Så han sagde, at jeg skulle love ikke at komme tilbage til Danmark, før jeg havde lært at køre bedre.«

»Han grinede godt nok, da han sagde det, men han var ikke helt tryg ved mig. Så det skulle i hvert fald ikke være i hans område, at jeg skulle køre.«

Min første bil …

»Det var en firmabil, en kongeblå Mazda 626. Jeg var så stolt over den. Jeg var 26 år gammel og havde jo ikke haft bil før, så at blive ansat i en dansk virksomhed som eksport trainee, hvor man fik en firmabil var stort.«

»Jeg fik så bare så lidt i løn, at jeg ikke havde råd til at betale skat af bilen, så jeg blev nødt til at lade den stå i virksomheden og tage bussen eller toget derud. For jeg måtte kun tage den med hjem, hvis jeg skulle bruge den næste dag.«

»Men det var stort alligevel. Det var en helt ny bil, den var megafed, jeg var 26 år gammel med eget benzinkort. What-the-fuck. Det var det sejeste.«

»Det var også der, at jeg fik smag for at køre i større biler. Jeg er ikke en af de der kvinder, der vil køre i en lille bil, der er nem at parkere.«

Anna Thygesen foran sin elskede Suzuki Jimny.
Anna Thygesen foran sin elskede Suzuki Jimny. Foto: Privat
Vis mere

Min nuværende bil …

»Faktisk har vi to biler i familien. En Jeep Renegade Hybrid og en Suzuki Jimny.«

»Det er biler, der kan klare det hele. Hundene bag i og ud i naturen. Nogle gange har vi madrasser med, så hvis vi er på besøg hos nogen i sommerhus, hvor man ikke kan sove, så sover vi sgu da bare i bilen. Det er sådan en praktisk foranstaltning, der er fed.«

»Den skal kunne bruges, og den skal kunne tåle nogle stryg. En stor brugbar bil, og så sidder jeg dejlig højt.«

»Jeg vil hellere have et trafikuheld i en stor bil end i en lille, og har forresten aldrig forstået de kvinder med børn, der henter og bringer og har den lille bil, mens manden har den store.«

»Det ville tage livet af mig. Det er fandeme ikke mig, der skal køre rundt i den.«

Det vildeste, jeg har oplevet i en bil, er …

»Da en due fløj ind i bilen på motorvejen på vej til Kalundborg.«

»Det var hamrende varmt, og jeg havde åbnet vinduet ved passagersædet foran. Pludselig fløj der en due ind, og jeg er i forvejen bange for duer.«

»Den flakkede rundt og oversked det hele. Mit hår, min orange hørdragt, alt i bilen var smurt ind i duelort.«

»Jeg var ved at køre galt, for jeg har nok kørt 120 km/t og tror, at jeg slingrede noget, fordi jeg var så bange. Til sidst fik jeg den ud.«

»Men det var godt nok usselt at komme hen til den kunde, jeg ikke kendte i forvejen, i mit orange hørsæt der var helt overskidt, og jeg tudede af angst og panik. Men de så mig da som et rigtigt menneske og blev gode kunder.«

»Jeg har aldrig været ræd for at køre bil, men jeg blev sygeligt ræd for duer og kan heldigvis bedre klare mig med dueskræk end, hvis jeg blev bange for at køre bil.«

Det værste, der kunne ske for Anna Thygesen, var, hvis hun blev bange for at køre bil.
Det værste, der kunne ske for Anna Thygesen, var, hvis hun blev bange for at køre bil. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Min største værkstedsregning …

»Det har jeg fortrængt, men jeg havde engang en gammel Toyota Camry, som jeg havde købt af en politimand for 3.000 kroner. Og den kom til at koste mig en formue, inden den blev skrottet.«

»Jeg kan huske, at jeg skulle have en eller anden ny reservedel, som kostede 7.000 kroner, så det var jo det dobbelte af, hvad bilen havde kostet. Det er dér, at man begynder at fortrænge, for hvis man skrotter nu, skrotter man alle penge.«

»På den sidste nye bil, jeg købte for nogle år siden, røg motoren efter to år. 23 dage efter fabriksgarantien. Det kostede lige 180.000 kroner.«

»Men så er det jo godt, at man er stærk kommunikatør, for jeg fik banket den ned på vist 25.000 kroner. Jeg tror seriøst, at de var bange for at ende på forsiden af B.T.«

Dummeste fartbøde …

»For nogle år siden troede jeg, at jeg var helt forbi noget vejarbejde om aftenen på motorvejen, for der var ingen maskiner eller mennesker. Men det var jeg så ikke.«

»Jeg måtte køre 80 km i timen men kørte 120, og det tæller dobbelt, når det er i forbindelse med vejarbejde. De ved jo godt, at det er galt, ellers havde de ikke sat den stærekasse op lige dér.«

»Det kostede mig en stor bøde og en betinget frakendelse af kørekortet. Det var træls.«

»Jeg skulle tage prøven indenfor et år, men jeg var da skide nervøs for at dumpe. Især i teori. Men så fik man jo lært, at det med fart skal man passe på med.«

Fordelen ved en stor og praktisk bil er, at man kan smide hundene bagi og drøne ud i naturen.
Fordelen ved en stor og praktisk bil er, at man kan smide hundene bagi og drøne ud i naturen. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Når det kommer til parkering, er jeg …

»Super god. Da jeg boede i Madrid, havde jeg en kæmpe Range Rover, og den er svær at parkere i de små gader med masser af trafik. Så jeg kan parallelparkere ret godt.«

»Jeg har aldrig haft den der panik, når folk dytter og sådan noget. Jeg tager den tid, det tager. Men nogle gange opgiver jeg da og kører et andet sted hen, fordi det er for kikset.«

»Jeg kan huske, da jeg var helt ung og skulle til Tyskland i en uge, hvor jeg lejede en bil og kørte helt ned til Schwarzwald, og fandt ud af, at bakgearet var i stykker.«

»Min hjerne var helt smadret over det, for det er altså bare kæmpe svært at overskue, hvordan man parkerer uden at bakgearet.«

»Da jeg kom hjem, brokkede jeg mig til min roomie og sagde, at nu skulle jeg fandeme have fat i udlejningsfirmaet og klage over det gear.«

»Så gik han med ned til bilen, og det viste sig, at man skulle hive op i gearstangen, for at få den i bakgear. Det havde jeg ikke lige fattet.«

Hver måned koster min bil mig cirka …

»Den ene afdrager jeg 3.000 på om måneden, og den anden er købt kontant. Så jeg vil skyde på, at det samlet er 6-7.000 kroner om måneden.«

Min drømmebil …

»Den har jeg haft. Range Roveren. Men jo … min drømmebil er nok en relativt ny Suzuki Jimny. I dag har jeg bare en gammel én, som er liret lidt op, men det er en kultbil.«

»I Danmark kan de ikke rigtig lide den, fordi det er en benzinbil, så jeg tror, at de udgår, men du kan stadig få nyere modeller fra 2017 og nogle år frem.«

»Den er pissedyr, men den er kult, og den er bare sej. Det er sådan en, hvor man hilser på vejene, og man samles til træf ude i skovene.«

»Jeg synes, at den er sjov at have i stedet for sådan en lille lorte én, der er træls at køre i.«

Fik du læst: