Aktien i det verdensberømte underholdningsselskab Disney er steget med knap 25 pct. siden årsskiftet.

Men hvad har analytikerne af forventninger til aktien i selskabet, der er kendt for Disney-figurerne, forlystelsesparkerne og sin streamingtjeneste, fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Disney-aktien, så er de begejstret over aktien.

Læs også: Sådan reagerer de amerikanske aktier efter vigtigt tal

Ifølge data fra Bloomberg fredag eftermiddag er der 39 analytikere, som har dækning af aktien. Af dem har hele 30 en købsanbefaling, 7 analytikere har en holdanbefaling, mens kun 1 af analytikerne har en sælg-anbefaling.

En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Disney-aktien, skal du ifølge analytikerne beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Novo Nordisk-aktien nu

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de samlet set på en kursstigning på 13,3 pct.

De vurderer, at Disney-aktien kan bevæge sig imod 128 dollar, hvor kursen lige nu ligger på 113 dollar.

Den, der er mest positiv over for Disney-aktien, er børshuset Needham, der har en købsanbefaling er et kursmål på 145 dollar.

I den modsatte ende af skalaen finder man Redburn Atlantic, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 100 dollars.

Læs også: Godt nyt til boligejere og -købere: Renterne falder

Læs også: Ser stort potentiale i krypto: »Det får en enorm påvirkning på vores samfund«

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.

Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Ole Hansen, chefstrateg fra Saxo Bank, Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management og Lau Svenssen, fast deltager i Millionærklubben og chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.