For et lille år siden søgte Sam Asghari om at blive skilt fra Britney Spears.

Men først nu er den 29-årige fitnessinstruktør og den 42-årige popstjerne blevet enige om hvordan.

Det skriver Entertainment Tonight, der har set den juridiske aftale om skilsmissen.

Og her viser det sig, at Sam Asghari hverken kommer til at få økonomisk kompensation eller ægtefællebidrag fremover fra sin popstjerneekskone.

Britney Spears og Sam Asghari mødtes i 2016, blev gift i 2022 og endeligt skilt i 2024.
Britney Spears og Sam Asghari mødtes i 2016, blev gift i 2022 og endeligt skilt i 2024. Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Parret havde da også en ægteskabskontrakt på plads, ligesom de heller ikke fik nogen børn sammen – selvom de åbent fortalte om, hvordan Britney Spears havde lidt en spontan abort kort forinden deres bryllup.

Britney Spears fandt sammen med sin tidligere danser Sam Asghari i 2016, da han var med i musikvideoen til 'Slumber Pary', og parret nåede at være gift i 14 måneder.

Men nu er Britney Spears altså kommet tørskoet igennem sin tredje skilsmisse.

Hun har tidligere været gift i få timer med barndomsvennen Jason Alexander, og fra sit første ægteskab med Kevin Federline fik hun teenagesønnerne Sean og Jayden.